Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fakta

Velkommen til Børnehus Sankt Jørgen.
Børnehuset Sankt Jørgen er en kommunal 0-6 års integreret institution i Frederiksberg Kommune. Børnehuset er beliggende ved Sankt Jørgens sø. Vi har 3 huse, hvor de to af husene er bygget sammen med ”hængebroen”. I ”Det Røde Hus” har vi en vuggestuegruppe på 14 børn samt institutionens personalefaciliteter. Over ”hængebroen” ligger kontoret. Går man til venstre ligger 2 børnehavegrupper Skattekisten med pt 15 børn og Fangehullet med pt 18 børn. På 1.sal ligger Dragerne en børnehavegruppe med 16 børn. Går man til højre ligger 2 vuggestuegrupper samt en børnehavegruppe. Alfer og Trolde på 1.sal med 12 og 11 vuggestuebørn. På 2.sal Diamanter og Juveler med 12 og 11 vuggestuebørn. På 3. sal holder Tårnet til, en børnehavegruppe med pt 25 børn. Nederst i huset ligger køkkenet som sørger for forplejning til alle huset 124 børn.

Supplerende om indretning og lokaler

Alle stuer er indrettet med små rum i rummene.

Vi har et rytmikrum som stuerne bruger på skift.

Vi har et atelier, et naturværksted og et udendørs sciencerum.

Adgang til udendørs legearealer

Vi har 3 legepladser. Den bagerste legeplads med buske, bålplads, "teaterrepos" samt et mindre klatrestativ, en legeplads lige ved lågen med sandkasse, cykelbane og mulighed for boldspil. Samt en legeplads med klatretårn og rutchebane, klatretårnet er primært til børnehavebørnene.

Vi har i 2022 fået udskiftet legehuse samt sandkasse på den forreste legeplads. I 2022 har vi fået færdiggjort vores legeplads med klatretårn og rutchebaner og fået etableret flere legeredskaber, fået nyt faldunderlag og fået et område med hybridgræs til boldspil og sanglege og "skovture".

 

Lukkedage 2024 :

I 2024 har Sankt Jørgen følgende lukkedage:  den 25 -27 marts. (De 3 dage inden påske). Fredag den 10. maj. (Dagen efter Kristi Himmelfart). Onsdag den 5 juni (grundlovsdag). Fredag den 27.12 og mandag den 30.12

Der vil være alternativ pasning i Børnebyen Planeten for samtlige institutioner. Dog ikke grundlovsdag, den 24.12 og 31.12 samt helligdage i 2024.

Har vi børn med behov for alternativ pasning, vil der være personale fra Sankt Jørgen med i Planeten.